Tomat ‘Matina’
‘Matina’ er en robust tomatsort med meget kort udviklingstid. Frugten er rød og mellemstor, ca. 5 cm i diameter. ‘Matina’ tomaten er velsmagende og afbalanceret sød-syrlig med en god tekstur og en fast skal, der ikke revner.
Bladene ligner ikke typiske tomatblade, men mere kartoffelblade. Høsten er tidlig, og planten producerer tomater helt ind i efteråret.
Planten bliver høj og har brug for plantestøtte. Skal knibes, dvs. de små sideskud skal fjernes.