Græsfrø Standart Renovering 15kg
Styrker og lukker huller
Standard Renovering er en græsfrøblanding til eftersåning af både brugs- og sportsplæne.
Foråret og sensommeren er gode tidspunkter til eftersåning. Om foråret gøres det når græsset er kommet i vækst og har været klippet et par gange. Brug en eftersåningsmaskine der sikrer frøet en god jordkontakt, det giver det bedste resultat.
1) Klip græsset tættere end normalt.
2) Arbejd plænen igennem med en vertikalskærer. Gør det gerne to gange, anden gang i en vinkel på første behandling.
3) Alt det opkradsede materiale skal fjernes.
4) Efterså med ca. 1,5 kg/100 m2 græsfrø. Ønskes en hurtigere effekt, kan udsædsmængden sættes op til 5 kg/100 m2.
5) Resultatet bliver bedst, hvis man giver gødning samtidigt med, at man sår. (ca. 3,0 kg/100 m2 Mastercare Park NPK 14-3-15 eller tilsvarende).
En til to årlige eftersåninger er almindelige.
Denne blanding indeholder 4turf, som er særlig tørketolerant. 4turf har et kraftigt rodnet, så græsplanterne er i stand til at optage vand selv i dybe jordlag. Det sikrer grønnere og sundere græs under perioder med tørke.
S-mærkede sorter er din sikkerhed for, at TystofteFonden for NaturErhvervstyrelsen har testet sorterne og fundet dem egnet til plæneformål. Der tages forbehold for udsolgte sorter. Derfor kan der forekomme ændringer i blandingssammensætningerne.